PKF Logo

Regnskab

Stort set alle erhvervsdrivende virksomheder er pligtige at aflægge et regnskab. Nogle virksomheder (herunder A/S og ApS m.fl.) er underlagt reglerne i Årsregnskabsloven.

Mange virksomheder har ikke selv ekspertisen eller ressourcerne til at forestå selve udarbejdelsen af regnskabet, herunder sikringen af at dette lever op til lovgivningens mangfoldige og detaljerede krav.

Vi tilbyder i disse tilfælde at assistere med udarbejdelsen af regnskabet. Mange virksomheder betragter det helt naturligt som en del af revisors arbejde. Ikke desto mindre er det virksomhedens eget ansvar.

Vi har stor erfaring i udarbejdelsen af såvel årsrapporter for selskaber som regnskaber for personlige virksomheder og andre enheder. Vore dygtige medarbejdere har stor erfaring og indsigt i sikring af, at regnskaber og årsrapporter udformes, så de lever op til lovens krav. Herudover har vi etableret interne faglige afdelinger, der sikrer, at alle lovændringer løbende indarbejdes i vore koncepter og standarder.

Vi sætter en ære i at kommunikere regnskabernes indhold til vore kunder i et sprog og en form, som er til at forstå. Desuden aftaler vi med kundevirksomheden, hvilke ressourcer den ønsker selv at bidrage med i forbindelse med udarbejdelsen af regnskab eller årsrapport. På denne måde sikres det, at virksomheden udfører præcis så meget af arbejdet, som den ønsker og er i stand til, og at omkostninger til assistancen herved minimeres mest muligt.