Vores kommende drømmeferie

Det er lang tid siden at vi har været på ferie og derfor har vi også været godt i gang med at finde ud af hvad vi skal. Vi har i lang tid snakket om at tage på en ferie sammen, hvilket ikke vil være første gang vi gør det. Vi har tidligere været på nogle kortere ferier sammen, hvor vi blandt andet har været i Barcelona, Berlin, London og Stockholm. Denne gang vil vi dog godt gøre det lidt mere eksotisk og komme uden for Europa.

Som mange andre der skal uden for Europa, så har vi overvejet Thailand og Bali da vi begge gerne vil prøve os med dykning igen. Vi har begge to uafhængigt af hinanden prøvet at dykke og vil begge meget gerne prøve det igen da det er en helt anden verden man oplever når man kommer under vandet.

Man kan selvfølgeligt gøre det tæt på Danmark, som fx Egypten. Dog vil vi gerne tage den helt til yderlighederne og prøve noget lidt anderledes end de typiske dyk, hvor man måske oplever et par flotte fisk og hvis man er heldig en uskyldig haj – selvom man ikke skal være for overmodig her selvfølgelig.

Vi har derfor kig på Filippinerne. Mads har selv været kort på Filippinerne i forbindelse med sit arbejde for et par år tilbage, hvor det dog primært var i hovedstaden Manilla og omkring Cebu, hvor turister flokkes til at tiden blev brugt. Selvom det var præget at storby og turisme, så var Mads super glad for landet og de flotte sandstrande og de billige priser, hvor vi får mulighed for at leve et super godt liv den tid vi er der for billige penge, hvilket selvfølgeligt kun gør det hele bedre.

En fordel ved Filippinerne er også at landet er så stort og har så mange forskellige muligheder. Der er både natur med jungle og nogle fantastiske strande med endnu bedre muligheder for dykning. Den primære grund vi vil derned er dog pga. muligheden for at dykke med hvalhajer. Den lille by Donsol er det sted i verden med bedst muligheder for at dykke med de ufarlige hvalhajer. For dem som ikke lige kender til hvalhajer, så tag evt et kig på følgende video af dem som netop dykker med hvalhajer i Filippinerne. De er kæmpestore for at sige det mildt og det skulle være en helt fantastisk oplevelse at dykke med dem.

Ud over at kunne dykke med hvalhajerne, så er der selvfølgeligt også et væld af andre typer af forskellige fisk og koralrev som man kan opleve når man er dernede. Det er helt klart grunde som dette samt de billige muligheder for at rejse rundt og leve der gør at vi trækkes til Filippinerne. Det hele skal selvfølgeligt lige planlægges med arbejde osv. Vi gider ikke at tage hele vejen derned hvis det kun er for en uge eller to, så vi vil begge forsøge at få taget minimum en måned fri fra vores jobs for at kunne komme derned. Vi regner heldigvis ikke med at det bliver noget problem og har nærmest allerede nu bestilt billetterne. Vi ser meget frem til at, forhåbentligvis, at komme afsted og vil selvfølgeligt også skrive en masse om det her på siden hvis vi kommer derned og især hvis vi får dykket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *