Per om sit arbejde

Når folk siger at jeg er revisor, så er det tit nogle lidt sjove blikke jeg får. Folk tror at det er rigtigt kedeligt arbejde hvor man nærmest sidder begravet i regnskabsbøger på et indelukket kontor med dæmpet lys og forsøger at snyde folk for skat og moms. Det er måske et lidt overdrevet billede, men ud fra hvad folk ser på film og tv, så er det også noget flere tror om arbejdet.

Det er selvfølgeligt ikke noget med at fuske jeg laver. Jeg vil dog godt indrømme at for dem som ikke går op i tal og regnskab at det måske lyder som en kedelig titel. Jeg er selv uddannet cand.merc.aud, hvilket betyder at jeg er statsautoriseret revisor. Grunden til at jeg blev revisor skyldes flere ting. For det første har jeg altid været glad for tal og ville gerne have noget med matematik og økonomi at gøre efter jeg blev færdig med gymnasiet. Mit job som revisor giver en række udfordrende elementer i hverdagen og der et stor forskel i de arbejdsopgaver jeg får, som gør at jobbet er meget dynamisk og du kommer ikke til at kede dig.

Jeg har en helt speciel glæde ved at sætte tal sammen og få det hele til at give mening. At være revisor er for mig noget der giver denne glæde og også et arbejde hvor jeg har en vigtig betydning, når jeg til hverdag har til opgave at få store summer til at gå op i en højere enhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *