PKF Logo

Værdigrundlag

Højeste fagelige niveau

Vi befinder os på det højeste faglige niveau i branchen.

Vi kan matche de bedste teknikere i branchen. Vi besidder specialviden inden for alle fagets mange "kroge", men satser ikke på at være specialiserede.

Vi satser på overblik. Vi er fagligt kompetente generalister, der ved noget om det hele - og kan overskue det hele.

Det høje niveau vedligeholder vi gennem fortsat uddannelse, gode arbejdsmetoder og daglig sparring såvel internt som med kolleger, samarbejdspartnere og kunder.


Højeste serviceniveau

Vi adskiller os på at yde en ekstraordinær høj service.

For os er service blandt meget andet lig med stor fleksibilitet. Vi vil være der for vore kunder, når de har behov for det.

Vi fokuserer på at tilføre værdi til vore kunder. Dette indebærer, at vi gennem vort overblik altid har "antennerne ude" efter forhold, som kan forbedres.


Simplere, skarpere og hurtigere kommunikation

Vi bestræber os altid på hurtige tilbagemeldinger på alle henvendelser.

Vi forsøger at gøre al kommunikation med vore kunder simpel og forståelig. Vi forsøger at være skarpere med vor kommunikation gennem enkle formuleringer og om nødvendigt gennem illustrationer.

Når vi kommer med et godt og gennemarbejdet budskab, er det vigtigt, at vi formår at være skarpe i kommunikationen. Det mener vi lykkes ganske godt.


Engagement i en behagelig, humoristisk og uformel atmosfære
Vi har en meget loyal og engageret medarbejderstab.

Blandt andet fordi medarbejderne trives godt i huset hos os og gennem udfordringer i dagligdagen får udbytte af deres store faglige færdigheder og engagement.

Vi har nogle meget behagelige og spændende kunder, som - ligesom os selv - har det bedst i en behagelig og uformel atmosfære, som gerne må være krydret med en god humoristisk sans.


Fair prisniveau

Vore ydelser og vor viden er ikke gratis.

Men vi er yderst konkurrencedygtige på prisen via en kombination af branchemæssigt rimelige timepriser samt gode og rationelle arbejdsmetoder.

Man får altid "den store pakke" hos os. Forstået på den måde, at vort engagement medfører, at vi ikke kan levere halve løsninger. Engagement medfører mange gode inputs fra os, som ikke koster ekstra.