16-01-2012
Revisorer
Vi har travlt og søger snarest 1-2 revisorer.
Vi ser gerne, at du mindst har 2-4 års erfaring fra revisorfaget, og er i gang med HD i regnskab.
Vi kan tilbyde dig et job, hvor du får alle de arbejdsopgaver og udfordringer, du ønsker, ligesom vi kan give dig de kompetencer, der skal til for at nå målet som statsautoriseret revisor.
For at passe ind i vort team, skal vi bruge medarbejdere, der prioriterer kunderne højest og sætter en ære i at levere en vare af ordentlig kvalitet og som er gennemarbejdet. Service er nøgleordet – både når det gælder vore kunder, men også internt i huset.
Du skal kunne lide at have travlt, og være i besiddelse af den fleksibilitet, der gør, at du kan give vore kunder den bedste service – også selv om klokken skulle have passeret 16. Til gengæld er vi også fleksible, når det gælder dig og dine behov – også selvom klokken ikke har passeret 16!
Du har det fint med at arbejde i teams, men forstår også selv at disponere din tid og lave et selvstændigt stykke arbejde. Orden og præcision er også nøgleord, som passer fint på dig.
Med hensyn til din videre udvikling kan vi tilbyde et meget alsidigt og grundigt uddannelsesforløb, og vi betaler naturligvis alle udgifter i forbindelse med din uddannelse på vejen mod at blive statsautoriseret revisor.
Til gengæld kan vi tilbyde en alsidig stilling i et ungt, uformelt og engageret miljø, med attraktiv gage og gode personaleforhold.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til statsautoriseret revisor Kasper Vindelev, på telefon 43 96 06 56.
Vi glæder os til at høre fra dig, så send en skriftlig ansøgning bilagt relevante eksamenspapirer samt foto pr. e-mail eller post til
PKF Munkebo Vindelev
Att.: Karin Hviid Munkebo Christiansen
Hovedvejen 56
2600 Glostrup
Tel. 43 96 06 56




